Eit klipp frå boka "Fra de gamle Prestegaarde" av Elise Aubert. Aschehoug 1902.
 

Elise Aubert (1837-1906) var dotter til prosten Julius Aars (-1865)som i mange år var prest og prost i Lom. I desse åra var Lom prestegard eit senter for kultur, og ein gjestfri overnattingsstad for mange "turistar" og kjente personar, mellom dei Eilert Sundt, Henrik Ibsen, Åsmund O. Vinje og kongelege. Elise Aubert skreiv fleire bøker, mellom dei memoarboka "Fra de gamle prestegaarde". Elise Aubert var ei uredd kvinnesakskvinne. Ho var mor til Sofie Aubert Lindbæk (1875- l952) som også var forfatter, lærer og filmsensor i Oslo. Og dotter hennar att var den kjente krigsreportaren og forfattaren Lise Lindbæk (1905- 1961) som mellom anna rapporterte frå borgarkrigen i Spania på 1920-talet.

I "Fra de gamle Prestegaarde" står det også eit lite barndomminne om dans. Det er frå midten av 1840-åra i Kirkerud i Sylling der faren var kapellan. I prestegarden var også ein huslærar Ansten Ellefsen, og det er eigentleg han Elise Aubert fortel om i utdraget frå boka (side 6).

"Punchen og Bispen hørte Juleselskaberne til. Ansten vartede altid op i disse Selskaber, og han havde et eget Lag til at sno og svinge sig med sit bret. Snart hævede han det høit tilveirs, snart smøg han det mellem de dansende Par. Ardrig kom han i Skade for et glas, aldrig spolerede han en Kjole. Smilende og velvillig, agtpaagiven og sikker bragte han Læskedrikken i beleilig tid til de rette Hænder.

I halvvaagen Tilstad, kæmpende med søvnen, under duppen og pludselige Ryk sad jeg i en eller anden Krog som tilskuer. De Dansende bølgede frem og tilbage, snart i den livlige Feier, snart i den stilfulde Figaro, stundom i Hamborgerskotsk eller Trondhjemmer, alt til Violinens halvt sørgelige Tone. Og det forekom mig da, som om Ansten dansede med brettet op og ned, op og ned - mit Hode sank igjen ned paa Brystet, så et Ryk og - der stod han.

"Du faar ta dig et Bakkels og en Draabe Bisp naa, vesle Lise, saa kvikner du i, jamen var jeg ræd, du skulde falde af Stolen."

Den søde Bisp smagte deilig, og Søvnen var atter forjaget for en Stund.

Ansten dansede sjelden selv, bare en enkelt Gang Feier. Men da en temmelig svær Bondekone, jeg tror hun var fra en af engergaardene, bød ham op til Skotsk, slog han ud med Armen og svarede: "Skotske Di, Mor, jeg skotsker ikke."