Avsnitt frå "Christiania Theaterhistorie" av H. J. Huitfeldt.
Teaterhistorikar H.J. Huitfeldt ga i 1876 ut boka "Christiania Theaterhistorie" som inneheld mykje interessant stoff frå ca midten på 1700-talet til 1809. Her står det mest om ulike private teateroppsettingar mellom dei aller rikaste i Christiania, men boka inneheld også mange opplysningar om dans og musikk.

Stykket som er kopiert her har overskrifta "1763 - 64" og inneheld mykje om Stadsmusikantar.
 

Gjennem hele sidste halvdel af forrige Aarhundrede have offentlige Conserter stadig været afholdte i Christiania i Vintermaanederne; hvor tidlig dette er paabegynt vides ikke, men allerede før Aarhundredets Midte synes Tingen at have været i fuld Gang. Tirsdag 20 Decbr. 1763 holdtes"Concerten" sidste Gang i dette Aar for atter at gjenoptages efter Nytaar, og tirsdag 28 Febr. 1764 blev den afholdt sidste Gang i denne vinter (Norske Intell. Sedler 1763 No. 31 og 1764 No. 8). I Spidsen for disse Concerter stod uden Tvivl allerede dengang, ligesom i 1765, Peter Høeg, der siden 1758 var "Instrumentalist" eller Stadsmusikant i Christiania, en Bestilling, der vistnok havde bestaaet lige siden Byens Anlæg. Saaledes nævnes allerede 1637 Peter Trompeter, Byens Instrumentalist, der ved ulykkelig Hændelse dræbte og ihjelslog sin Kamerat, og strax for samme Gjerning bortrømte (Langes Asml. t. Chra. Hist. i Rigsarchivet). - Før 1660 havde Øvrigheden i Christiania "bestilt" Paul røder (eller Rødder) for Stadsmusikant og givet ham det privilegium, at ingen hæderlige Bryllupper elle Vertskaber paa Landet eller i Kjøbstæderne, saavidt Christiania og Agershus's Privilegier sig strækker, måtte betjenes med Musik af andre end ham og hans Tjenere eller Svende. Denne Bestaltning var 13 Novbr. 1660 bleven ratificeret ved en Paategning i Cancelliet af Obersecretair Erik Krag, om  at Kongen derved lod det forblive. Da imidlertid Rødder senere beklagede sig over Indpas af Jochum Warneke (eller Werneche) paa halden og andre omløbende Spillemænd, paalagde Stadtholderen Iver Krabbe 27. Septbr. 1662 Øvrigheden og Fogderne "og især Fogden på halden" at have Indseende med, at han ikke blev præjudiceret af andre Musikanter. 1 Februar 1664 fik han kgl Confirmation paa Statholderens Brev. Ved Kong Christian V.s Thronbestigelse fik han 23 Juli 1670 fornyet confirmation paa de nævnte Breve med den yderligere Bevilling, at en af hans sønner, som dertil bedst dygtig og bekvem er, maa nyde samme Privilegium efterFaderens dødelige Afgang eller før, om denne vil afstaa ham Bevillingen (N. Registre samt Aaabne Breve og Rescr. ibid.). - 17 januar 1664 ansøgte Corpral jens Gundersen og Christen Axelsen Statholder Iver Krabbe om Ret til at opvarte Folk i Byen og heredet med Fiolspil i Bryllupper, hvilket Mester paul Rødder formener dem. Ansøkningen kunde imidlertid ikke indvilges paa Grund af dennes privilegium (Statholderskabets Suppl. Prot. i Rigsarchivet). I Aaret 1665 omtales stærke Rivninger mellem Stadsmusikantens Folk og Statholder U.F. Gyldenløves Trompeter Frederik, mod hvem Paul Rødder paakalder Magistratens Bistand. Da nemlig hans Svend 8 Marts havde faaet sin Trompet repareret hos Peder Knudsen Guldsmed, havde han siddet der og til Tidsfordriv spillet nogle Stykker. Da kom Frederik Trompeter og nogle andre ind og spurgte, hvo der spillede. Paa Svar, at det var Stadsmusikantens Svend, spurgtes, om han var en Trompeter, hvortil blev svaret: Nei, men en Musikant. Strax slog den, der var fulgt ind med Frederik, Svenden til Jorden og traadte ham under fødder. Imidlertid raabte Frederik, at man skulde slaa ham fordærvet, saa han ikke kunde blæse mere eller støde ham ihjel, hvorpaa han drog sin egen Degen ud og stak efter ham, hvilket af en Guldsmedsvend forhindredes. Da Husets Folk vilde sende Bud efter Vagten, hindredes de heri af Frederiks Medfølger, som stod for Døren paa Gaden og jog dem ind, saa at Svenden med Nød salverede sit Liv. Dette er ikke første Gang, sligt er gjort baade i hans eget og andres Huse af Hs. Excellences Tjenere, saa han fast ei ved noget sikkert Sted og ingen Svende kan faa; han tør derfor ikke mere understaa sig at bruge Trompeter enten i Kirken, paa Raadhuset, i Bryllupper eller paa andre Steder, uden han maa nyde Sikkerhed. Da Sagen, der var andragen før Hs. Excellences Reise til Bergen, endnu henstaar uafgjort, maa han, der med sine Medbetjente snart er fredløs, atter paatale,, at Frederik Trompeter truer og undsiger hm og hans Folk paa Livet. Aftenen forud havde en af hans Folk staaet paa Gaden og talt med en Mand, da Frederik Trompeter gik forbi. De toge sin hat af for ham, men han skjeldte og truede og fit et Par Gange frem og tilbage forbi dem, indtil godt Folk advarede hans Tjener om, at Trompeteren snart vilde komme og stikke ham ihjel, hvorfor han froskrækket fik hjem, forfulgt af Trompeteren, der dog ved Folks Nærværelse lod sig afholde fra yderligere Forulempninger. han ønsker derfor Sagen foredragen for Statholderen, for at han kan nyde Hus- og Hjemfred og enten fritages for at bruge trompet i Kirken eller andensteds eller faa sin Afsked for at søge Sikkerhed paa andre Steder (Udat. Klage i Rigsarch.). - Da mundtlige Advarsler intet have frugtet, oversender Magistraten 23 Mai 1665 Klagen til Statholderen med Bøn om, at Byens Instrumentalist maa nyde Fred.

Paul Rødder døde i Aaret 1672 og blev ifølge Kirkebogen 30 Octbr. begravet i Christiania Kirke (Trefoldigheds i Raadhusgaden) "under det nue Pulpitur". I 1673 klagded hans Enke Susanna over Indpas af uberettigede i Sønnens Privilegium, hvorfor Statholderen 20 August paalægger Magistraten i Byerne og Fogderne paa Landet at haandhæve samme (Statholdersk. Suppl. og Corresp. Prot.).  Det er Paul Rødders Søn peter, der forekommer som Instrumentalist 1683-90, og som 1682 blev gift med Anne Cathrine Simonsdatter (Statholdersk. Suppl. og Corresp. Prot.).

Ved Recript af 31 Juli 1670 var det blevet vedkommende Præsident eller Bergermester i de Norske Kjøbstæder tilladt at besætte Stadsmusikantposterne. Ikke destomindre blev charles Barroyer ved aabent Brev af 8 Mai 1700 beskikket til Stadsmusikant i Christiania og Agershus Stift, hvor han for billig Betaling, som han med de vedkommende selv kan accordere, maa med sine Folk betjene alle og enhver, som hans Tjeneste til Bryllupper, Barsler eller andre Sammenkomster begjærer. Dog undtages Skien, Laurvig og Rønsberg, der ere vidt fraliggende og selv holde Musikant, heller ikke maa han præjudicere andre priviligerede Musikanter i Stiftet. han oplyser i sin Ansøkning, at han af Kong Christian V ved Obermusikant Besson (Caspar Beson, se Overskou, D. danske Skuepl. I S. 114) var kaldet fra Academiet i Lund, hvor han var conditioneret som Dansemester med en anseelig Løn, til Hofviolon 24 Juni 1684 og fungerede som saaden paa 16de Aar til Kongens Død, skjønt han i de 2 sidste Aar, da Mr. v Osten var hofmarskalk, ikke har erholdt Løn, uagtet denne tilsagde ham og hans Collega Cleman til Opvartning, naar de tiltrængtes. han har derfor tilgode henved 400 Rdlr., som han dog ikke søger betalte, hvis han, der er gifr og har 8 smaa børn, maatte erholde Privilegium som Stadsmusikant i Christiania med underliggende Bregernes, Fredrikshald og Fredriksstad og nyde den Løn, som Byen har givet hans Formand, tilligemed gillig Betaling forøvrigt efter forrige Sædvane samt derhos være fri for Indpas af Regmenternes Hoboes eller andre (Wsssel-Bergs Rescript-Saml. og "Indlæggere" i Rigsarchivet). Charles Barroyer døde allerede det følgende Aar, thi 26 Juli 1701 fik hans Enke Dorthea Castparsdatter paa Grund af Mandens lange Tjeneste som Hofviolon Bevilling til i Forening med sønnen Frederik Barroyer "at beobakte Stadsmusikerns Betjening". 20 Septbr. 1707 andrager hun for Slotsloven, at en Del uvedkommende "gjør den som Stadsmusikanter Indpas i Musikanttjenesten." (Herved sigtes vistnok til Regimenternes hautboister, hvem det oftere blev forbudt at gjøre Stadsmusikanternes Afbræk.) 25 Juli 1711 ansøgte hus Statholderskabet om Fritagelse for Skatter og Indqvartering, da hun havde 8 Børn og kun nød 100 Rdlr. aarlig af Byen, hvoraf hun maatte lønne de antagne Folk. Ansøkningen afsloges 28 s. M. af Løvendal paa Grund af de vanskelige Tider (Rigsarch. Stath. Prot. No. 20 fol. 113 og No. 37) - Da W. de Tonsberg i 1710 tiltraadte Stiftamtmandsembedet i Christiania, befandtes Instrumentalmusiken dersteds at være altfor slet og uforsvarlig for en By, som var Rigets Hovedstad og Samlingssted for mange fremmede, hvorfor han persvaderte henrich Meyer, der var en habil Mand og havde god Reputation i Bergen, til at komme til Christiania og bligerete Barroyers Enke at betjene sig at ham og tvende medhavende Kamerater samt at cassere sine forrige "elendige Musikanter", saa at "Musiquen blev de paa en meget god Fod igen indrettet." Da Frederik Barroyer døde i 1715, ansøgte henrich Meyer 27 juli s. A. om at erholde tjenesten efter Dorthea Casparsdatters Død og erholdt ogsaa Bevilling derpaa ved Kongebrev, dateret Stralsund 30 Novbr. 1715. (Rigsarch. Indlæg 1715. Det var ham , der som Musikelev i Bergen i 1695 var tilstede og hørte den underjordiske Musik, hvorom se L. Lindemanns Fjeldmelodier No 124, A.P. Berggreens Norske Folkesange og Melod. 2 Utg. S. 157 f. og disses Tydske Kilde.) hun levedelige til 1735, men daHenrich Meyer var bleven gift med hendes Datter Marthe, (Rigsarch. Chra. Skifteprot. 1735) optræder han snart som selvstændig Stadsmusikant, idet han f. Ex. bortforpagter Retten til Musikopvartningen paa Landet til andre (saaledes  Jonas Walmand paa hadeland fra 1728). (Ibid. Justitsprot. for Land, hadeland og Valders 1727-30) Kort efter Christian VI.s Thronbestigelse ansøgte han om at erholde Privilegium som virkelig Instrumentalist i Christiania og Agershus Stift, hvortil han anbefales af Statholder D. Wibe, der under 6 Januar 1731 oversender hans Ansøgning, idet han meddeler ham det Vidnesbyrd, at "han er en dygtig Mand, der forstaarMusiquen og er afholden af Byens Indvaanere." Bevilling blev ham meddelt 1732, og 13 Febr. 1733 udgik Skrivelse fra Stiftsamtmand Lorents Reichwin til Forderne C Nerenst S. Stenersen og L. Hvid (Thoten, Gudbrandsdalen og Hedemarken), at da H. Meyer er beskikket til at forette Musikant-Tjenesten i Christiania og Aggershus Stift efter sin Bestalling, hvoraf Copi tilsendes dem, og som de paa forestaaende Vaarthing skulle publicere mod sædvanlig Betaleing, og da "han er sindet ifølge hans allernaadigste Bestallings Tilhold at forsyne ethvert Sted med Folk her fra Stedet, som Prestegjelderne med forsvarlig Musique kan betjene, saafremt ei nogen der i Egnene dygtig befindede sig forinden derom hos ham anmelder", saa skulle de forkynde Almuen i hvert Prestegjeld han Tilbud at antage nogen blandt dem for et eller flere Prestegjeld "til forsvarlig Beobagting", da han heller vil have "Indbyggere end fremmede". Fogderne skulle derhos haandhæve hans Privilegium, saa ham ei af uvedkommende eller Fuskere sker Indpas. (Rigsarch. Stath. prot. No 59 fol. 136 Stiftes Copibog 1733 fol. 168-69) Senere erholdt hanaf Christian VI Bevilling (Confirmeret af Frederik V 5 Mai 1747), at han Enke maatte beholde Tjenesten for sin levetid med samme Rettigheter som Manden og lade den varetage ved sine Folk. Da nu Henrich Meyer døde i 1758 i sit 79de Aar, ansøgte hans 64aarige Enke Marthe Derthe Meyers, der havde 5 uforsørgede Børn, 1 Søn og 4 Døtre, 17 Marts s. A. om i Henhold til Bevillingen at maatte antage til Tjenestens Besørgelse en af hendes Mand udsøgt "Duelig og meget skikkelig Musikant-Svend ved Navn Johannes Aslaksen Bech, som har udlært pa Fredrikshald, været paa 3die Aar Trompeter paa den kgl. Fregat Bornholm paa Ostindien" og siden 1754 gaaet Manden tilhaande ved Opvartninger; "og da han derudi har vist megen Trodkab, Flittighed og Aarvagenhed og dessuden ført et stille, ærbart og ustraffeligt Levned, har han forhvervet sig alle brave folks yndest og ellers i alle Tilfælde saaledes acquitteret sig, at enhver med hans capacite og Forhold hvaer været fornøiet." Da hun antager, at Indtægterne vilde blive altfor smaa, hvis hun skulde lade Tjenesten forette ved "pure fremmede Folk" er det hende at Vigtighed at faa Johannes Bech, der vil ægte en af hendes Døtre, til Adjunctus, medens hun lever og til Eftermand i Tjenesten ved sin Død. - Dette FamilieArrangement kom imidlertid ikke istand, da Magistraten i Christiania med President Feddersen og Borgermester Støedt i Spidsen optraadte alvorlig derimod i Promenmoria til Cancelliet af 25 Marts 1758, hvori det heder, "at Musiquen her paa Stedet saavel ved Opvartning i Kirken, som ellers ved andre Leiligheder og Solenniteter i den afdøde Meyers Tid og især nu paa nogle Aar meget slet og ufuldkommen er opført, hvorudi man ingen Forandring i Enkens Tid kan vente, om hun ikke forsyner sig med dygtigere Folk, end hun for nærverende Tid haver." Magistraten allegerer det ovenfor nævnte Rescr. af 31 Juli 1670, der tillægger den retten til at antage Byens instrumentalist, og anbefaler, hvis der allerede nu skal beskikkes en saadan, uagtet den forrige Enke lever, "en Person navnlig Peter Høeg, der tilforn haver været som Musikantsvend hos afdøde henrich Meyer men for nærværende Tid skal opholde sig i Kjøbenhavn; hvilken, medens han var her, baade førte et skikkeligt Levnet og udi sin Metier ved at informere Ungdommen og gjøre Partie ved Concerter (Der har altsa allerede været givet Concerter her i Henrich Meyers Tid.) har aflagt langt større Prøver paa sin Duelighed end Johannes Bech og flere." I Henhold til denne Anbefaling optræder da Høeg, (Formodentlig en Søn eller Slægtning af den kgl. Hofviolon Jakob Høeg, der nævnes hos Overskou, D. danske Skuespl. I. S 134) der fra sin første Ungdom har lært og apliceret sig til Musiquen, med Ansøkning, datert Kjøbenhavn 1 April 1758, om at adjungeres Meyers Enke med Ret til Successsion efter hendes Død. - Fra Cancelliet begjæres 8 April Vicestatholder J. Benzons Erklæring i Sagen, men inden denne indløber, fremlægger Johannes Bech, den formodentlig har følt Nødvendigheden af ogsaa at fremføre Aucotoriteter, en Attest af 22 April fra (Organisten) Johan Frederik Clasen, der bevidner, at han er habil i Musiquen, "hvorpaa han i den Tid, han har været Svend hos Stadsmusikanten sal. H. Meyer, har aflagt tilstrækkelige prøver baade ved Musiquen i Kirken og i andre Tilfælde, samt er bekvem til at underholde en god Orden til Musiguens Handthævelse og Opkomst", hvorfor han ingenlunde paatvivler, at Byen vilde finde sig fornøiet med ham; "han er desuden en meget skikkelig Karl og vilde blive en stor Trøst for Madame Meyer og Familie i deres Omstændigheder."  Vicestatholderens Erklæring, der først afgaves 3 Juni, gaar ud paa, at det uagtet Rescr. af 31 Juli 1670 maa afhænge af Kongen, hvem der skal blive Instrumentalist i Christiania, da nemlig foruden Byen selv desuden Kjøbstaden Strømsø samt Agershus og Oplandenes Amter derfra sorsynes med Musik. Af de 2de Supplicanter skal ellers peter høeg "efter Beretning være den bekvemmeste." han erholdt da ogsaa kgl. Bestalling 30. Juni 1758. (Inleæg i Rigsarch.) - 31 Marts 1764 ansøger Peter Høeg pa Grund af sine Indkomsters Ringhed, og da Formandens Enke endnu lever, og han "som Instrumentalist har forladt sin Vei og gjort Staat (d.e. stiftet Familie) paa dette Haab", om at Betjeningen af øvre Romeriges Musik, naar den nuværende Indehaver Karen Maria Enke af Jacob Nilssøn Biering paa Ringerige, der er gammel og svag, afgaar ved Døden, igjen maa faldde tilbage til den ham tilsagte Tjeneste, selv om dette sker før Mad. Meyers Død. 16 April forlanges fra Cancelliet Erklæring herover af Stiftsamtmand Storm, der 7 Juli afgiver den og anbefaler peter Høeg som en habil Musicus til at erholde det ansøgte, der ogsaa før har hørt under Byens Instrumentist. 27 Juli erholder han kgl. Bevilling herpaa. (Wessel-Berg Rescr. og Indlæg i Rigsarchivet.)

Det omtalte Musik-Monopol for Stiftet bortfaldt ifølge Resol. af 25 April (Cand.-Circulaire av 24 eller 29 Mai) 1800 ved de dæværende Indehaveres Død. Ligeledes skulde Stadsmusikant- og Organist-Tjenesten i Kjøbstæderne ved indtrædende Vacance forenes. Den Rettighed, der hittil var forundt det kgl. Capels Medlemmer, at komme fortrinsvis i Betragtning til Stadsmusikant-Tjænesterne, skulde fremdeles gjælde for de forenede Bestillinger. Ifølge Magistratens Bekjendtgjørelse af 26 Januar 1841 er Stadsmusikantens Bestilling i Christiania ganske ophævet. Praxis havde været, at Stadsmusikanten bortforpagtede (Deraf det tidligere paa landet brugelige Navn "Forpagtere" paa de offentlige Musikanter; jfr. ogs. L.Roverud, Et Blik paa Musikens Tilstand i Norge (Chra. 1815). S 20-21 og 24.) sit Monopol i de enkelte Districter, og det var derfor et Beneficium (cfr. Forordn. af 3 Juni 1803 par 14) for de indrullerede Matroser at maatte spille paa Instrumenter ved deres Kameraters Lystigheder. I jarlsberg Grevskab oppebar Greven 42 Rdlr. aarlig den Forpagtningsavgift af Musiken, som Stadsmusikanten i andre Landdistricter nød, indtil Frev herman Wedel-Jarsberg ved sin Tiltrædelse af Grevskabet frafaldt samme. (Jfr. Wessel-Bergs Rescr. I S. 272 og Krafts Norges Beskr. II (1 Udg.) S. 769)