|
Gjennem hele sidste halvdel af forrige Aarhundrede have
offentlige Conserter stadig været afholdte i Christiania i
Vintermaanederne; hvor tidlig dette er paabegynt vides ikke, men allerede
før Aarhundredets Midte synes Tingen at have været i fuld Gang. Tirsdag 20
Decbr. 1763 holdtes"Concerten" sidste Gang i dette Aar for atter at
gjenoptages efter Nytaar, og tirsdag 28 Febr. 1764 blev den afholdt sidste
Gang i denne vinter (Norske Intell. Sedler 1763 No. 31 og 1764 No. 8). I
Spidsen for disse Concerter stod uden Tvivl allerede dengang, ligesom i
1765, Peter Høeg, der siden 1758 var "Instrumentalist" eller Stadsmusikant
i Christiania, en Bestilling, der vistnok havde bestaaet lige siden Byens
Anlæg. Saaledes nævnes allerede 1637 Peter Trompeter, Byens
Instrumentalist, der ved ulykkelig Hændelse dræbte og ihjelslog sin
Kamerat, og strax for samme Gjerning bortrømte (Langes Asml. t. Chra.
Hist. i Rigsarchivet). - Før 1660 havde Øvrigheden i Christiania "bestilt"
Paul røder (eller Rødder) for Stadsmusikant og givet ham det privilegium,
at ingen hæderlige Bryllupper elle Vertskaber paa Landet eller i
Kjøbstæderne, saavidt Christiania og Agershus's Privilegier sig strækker,
måtte betjenes med Musik af andre end ham og hans Tjenere eller Svende.
Denne Bestaltning var 13 Novbr. 1660 bleven ratificeret ved en Paategning
i Cancelliet af Obersecretair Erik Krag, om at Kongen derved lod det
forblive. Da imidlertid Rødder senere beklagede sig over Indpas af Jochum
Warneke (eller Werneche) paa halden og andre omløbende Spillemænd,
paalagde Stadtholderen Iver Krabbe 27. Septbr. 1662 Øvrigheden og Fogderne
"og især Fogden på halden" at have Indseende med, at han ikke blev
præjudiceret af andre Musikanter. 1 Februar 1664 fik han kgl Confirmation
paa Statholderens Brev. Ved Kong Christian V.s Thronbestigelse fik han 23
Juli 1670 fornyet confirmation paa de nævnte Breve med den yderligere
Bevilling, at en af hans sønner, som dertil bedst dygtig og bekvem er, maa
nyde samme Privilegium efterFaderens dødelige Afgang eller før, om denne
vil afstaa ham Bevillingen (N. Registre samt Aaabne Breve og Rescr.
ibid.). - 17 januar 1664 ansøgte Corpral jens Gundersen og Christen
Axelsen Statholder Iver Krabbe om Ret til at opvarte Folk i Byen og
heredet med Fiolspil i Bryllupper, hvilket Mester paul Rødder formener
dem. Ansøkningen kunde imidlertid ikke indvilges paa Grund af dennes
privilegium (Statholderskabets Suppl. Prot. i Rigsarchivet). I Aaret 1665
omtales stærke Rivninger mellem Stadsmusikantens Folk og Statholder U.F.
Gyldenløves Trompeter Frederik, mod hvem Paul Rødder paakalder
Magistratens Bistand. Da nemlig hans Svend 8 Marts havde faaet sin Trompet
repareret hos Peder Knudsen Guldsmed, havde han siddet der og til
Tidsfordriv spillet nogle Stykker. Da kom Frederik Trompeter og nogle
andre ind og spurgte, hvo der spillede. Paa Svar, at det var
Stadsmusikantens Svend, spurgtes, om han var en Trompeter, hvortil blev
svaret: Nei, men en Musikant. Strax slog den, der var fulgt ind med
Frederik, Svenden til Jorden og traadte ham under fødder. Imidlertid
raabte Frederik, at man skulde slaa ham fordærvet, saa han ikke kunde
blæse mere eller støde ham ihjel, hvorpaa han drog sin egen Degen ud og
stak efter ham, hvilket af en Guldsmedsvend forhindredes. Da Husets Folk
vilde sende Bud efter Vagten, hindredes de heri af Frederiks Medfølger,
som stod for Døren paa Gaden og jog dem ind, saa at Svenden med Nød
salverede sit Liv. Dette er ikke første Gang, sligt er gjort baade i hans
eget og andres Huse af Hs. Excellences Tjenere, saa han fast ei ved noget
sikkert Sted og ingen Svende kan faa; han tør derfor ikke mere understaa
sig at bruge Trompeter enten i Kirken, paa Raadhuset, i Bryllupper eller
paa andre Steder, uden han maa nyde Sikkerhed. Da Sagen, der var andragen
før Hs. Excellences Reise til Bergen, endnu henstaar uafgjort, maa han,
der med sine Medbetjente snart er fredløs, atter paatale,, at Frederik
Trompeter truer og undsiger hm og hans Folk paa Livet. Aftenen forud havde
en af hans Folk staaet paa Gaden og talt med en Mand, da Frederik
Trompeter gik forbi. De toge sin hat af for ham, men han skjeldte og
truede og fit et Par Gange frem og tilbage forbi dem, indtil godt Folk
advarede hans Tjener om, at Trompeteren snart vilde komme og stikke ham
ihjel, hvorfor han froskrækket fik hjem, forfulgt af Trompeteren, der dog
ved Folks Nærværelse lod sig afholde fra yderligere Forulempninger. han
ønsker derfor Sagen foredragen for Statholderen, for at han kan nyde Hus-
og Hjemfred og enten fritages for at bruge trompet i Kirken eller
andensteds eller faa sin Afsked for at søge Sikkerhed paa andre Steder
(Udat. Klage i Rigsarch.). - Da mundtlige Advarsler intet have frugtet,
oversender Magistraten 23 Mai 1665 Klagen til Statholderen med Bøn om, at
Byens Instrumentalist maa nyde Fred.
Paul Rødder døde i Aaret 1672 og blev ifølge Kirkebogen 30 Octbr. begravet
i Christiania Kirke (Trefoldigheds i Raadhusgaden) "under det nue
Pulpitur". I 1673 klagded hans Enke Susanna over Indpas af uberettigede i
Sønnens Privilegium, hvorfor Statholderen 20 August paalægger Magistraten
i Byerne og Fogderne paa Landet at haandhæve samme (Statholdersk. Suppl.
og Corresp. Prot.). Det er Paul Rødders Søn peter, der forekommer
som Instrumentalist 1683-90, og som 1682 blev gift med Anne Cathrine
Simonsdatter (Statholdersk. Suppl. og Corresp. Prot.).
Ved Recript af 31 Juli 1670 var det blevet vedkommende Præsident eller
Bergermester i de Norske Kjøbstæder tilladt at besætte
Stadsmusikantposterne. Ikke destomindre blev charles Barroyer ved aabent
Brev af 8 Mai 1700 beskikket til Stadsmusikant i Christiania og Agershus
Stift, hvor han for billig Betaling, som han med de vedkommende selv kan
accordere, maa med sine Folk betjene alle og enhver, som hans Tjeneste til
Bryllupper, Barsler eller andre Sammenkomster begjærer. Dog undtages
Skien, Laurvig og Rønsberg, der ere vidt fraliggende og selv holde
Musikant, heller ikke maa han præjudicere andre priviligerede Musikanter i
Stiftet. han oplyser i sin Ansøkning, at han af Kong Christian V ved
Obermusikant Besson (Caspar Beson, se Overskou, D. danske Skuepl. I S.
114) var kaldet fra Academiet i Lund, hvor han var conditioneret som
Dansemester med en anseelig Løn, til Hofviolon 24 Juni 1684 og fungerede
som saaden paa 16de Aar til Kongens Død, skjønt han i de 2 sidste Aar, da
Mr. v Osten var hofmarskalk, ikke har erholdt Løn, uagtet denne tilsagde
ham og hans Collega Cleman til Opvartning, naar de tiltrængtes. han har
derfor tilgode henved 400 Rdlr., som han dog ikke søger betalte, hvis han,
der er gifr og har 8 smaa børn, maatte erholde Privilegium som
Stadsmusikant i Christiania med underliggende Bregernes, Fredrikshald og
Fredriksstad og nyde den Løn, som Byen har givet hans Formand, tilligemed
gillig Betaling forøvrigt efter forrige Sædvane samt derhos være fri for
Indpas af Regmenternes Hoboes eller andre (Wsssel-Bergs Rescript-Saml. og
"Indlæggere" i Rigsarchivet). Charles Barroyer døde allerede det følgende
Aar, thi 26 Juli 1701 fik hans Enke Dorthea Castparsdatter paa Grund af
Mandens lange Tjeneste som Hofviolon Bevilling til i Forening med sønnen
Frederik Barroyer "at beobakte Stadsmusikerns Betjening". 20 Septbr. 1707
andrager hun for Slotsloven, at en Del uvedkommende "gjør den som
Stadsmusikanter Indpas i Musikanttjenesten." (Herved sigtes vistnok til
Regimenternes hautboister, hvem det oftere blev forbudt at gjøre
Stadsmusikanternes Afbræk.) 25 Juli 1711 ansøgte hus Statholderskabet om
Fritagelse for Skatter og Indqvartering, da hun havde 8 Børn og kun nød
100 Rdlr. aarlig af Byen, hvoraf hun maatte lønne de antagne Folk.
Ansøkningen afsloges 28 s. M. af Løvendal paa Grund af de vanskelige Tider
(Rigsarch. Stath. Prot. No. 20 fol. 113 og No. 37) - Da W. de Tonsberg i
1710 tiltraadte Stiftamtmandsembedet i Christiania, befandtes
Instrumentalmusiken dersteds at være altfor slet og uforsvarlig for en By,
som var Rigets Hovedstad og Samlingssted for mange fremmede, hvorfor han
persvaderte henrich Meyer, der var en habil Mand og havde god Reputation i
Bergen, til at komme til Christiania og bligerete Barroyers Enke at
betjene sig at ham og tvende medhavende Kamerater samt at cassere sine
forrige "elendige Musikanter", saa at "Musiquen blev de paa en meget god
Fod igen indrettet." Da Frederik Barroyer døde i 1715, ansøgte henrich
Meyer 27 juli s. A. om at erholde tjenesten efter Dorthea Casparsdatters
Død og erholdt ogsaa Bevilling derpaa ved Kongebrev, dateret Stralsund 30
Novbr. 1715. (Rigsarch. Indlæg 1715. Det var ham , der som Musikelev i
Bergen i 1695 var tilstede og hørte den underjordiske Musik, hvorom se L.
Lindemanns Fjeldmelodier No 124, A.P. Berggreens Norske Folkesange og
Melod. 2 Utg. S. 157 f. og disses Tydske Kilde.) hun levedelige til 1735,
men daHenrich Meyer var bleven gift med hendes Datter Marthe, (Rigsarch.
Chra. Skifteprot. 1735) optræder han snart som selvstændig Stadsmusikant,
idet han f. Ex. bortforpagter Retten til Musikopvartningen paa Landet til
andre (saaledes Jonas Walmand paa hadeland fra 1728). (Ibid.
Justitsprot. for Land, hadeland og Valders 1727-30) Kort efter Christian
VI.s Thronbestigelse ansøgte han om at erholde Privilegium som virkelig
Instrumentalist i Christiania og Agershus Stift, hvortil han anbefales af
Statholder D. Wibe, der under 6 Januar 1731 oversender hans Ansøgning,
idet han meddeler ham det Vidnesbyrd, at "han er en dygtig Mand, der
forstaarMusiquen og er afholden af Byens Indvaanere." Bevilling blev ham
meddelt 1732, og 13 Febr. 1733 udgik Skrivelse fra Stiftsamtmand Lorents
Reichwin til Forderne C Nerenst S. Stenersen og L. Hvid (Thoten,
Gudbrandsdalen og Hedemarken), at da H. Meyer er beskikket til at forette
Musikant-Tjenesten i Christiania og Aggershus Stift efter sin Bestalling,
hvoraf Copi tilsendes dem, og som de paa forestaaende Vaarthing skulle
publicere mod sædvanlig Betaleing, og da "han er sindet ifølge hans
allernaadigste Bestallings Tilhold at forsyne ethvert Sted med Folk her
fra Stedet, som Prestegjelderne med forsvarlig Musique kan betjene,
saafremt ei nogen der i Egnene dygtig befindede sig forinden derom hos ham
anmelder", saa skulle de forkynde Almuen i hvert Prestegjeld han Tilbud at
antage nogen blandt dem for et eller flere Prestegjeld "til forsvarlig
Beobagting", da han heller vil have "Indbyggere end fremmede". Fogderne
skulle derhos haandhæve hans Privilegium, saa ham ei af uvedkommende eller
Fuskere sker Indpas. (Rigsarch. Stath. prot. No 59 fol. 136 Stiftes
Copibog 1733 fol. 168-69) Senere erholdt hanaf Christian VI Bevilling
(Confirmeret af Frederik V 5 Mai 1747), at han Enke maatte beholde
Tjenesten for sin levetid med samme Rettigheter som Manden og lade den
varetage ved sine Folk. Da nu Henrich Meyer døde i 1758 i sit 79de Aar,
ansøgte hans 64aarige Enke Marthe Derthe Meyers, der havde 5 uforsørgede
Børn, 1 Søn og 4 Døtre, 17 Marts s. A. om i Henhold til Bevillingen at
maatte antage til Tjenestens Besørgelse en af hendes Mand udsøgt "Duelig
og meget skikkelig Musikant-Svend ved Navn Johannes Aslaksen Bech, som har
udlært pa Fredrikshald, været paa 3die Aar Trompeter paa den kgl. Fregat
Bornholm paa Ostindien" og siden 1754 gaaet Manden tilhaande ved
Opvartninger; "og da han derudi har vist megen Trodkab, Flittighed og
Aarvagenhed og dessuden ført et stille, ærbart og ustraffeligt Levned, har
han forhvervet sig alle brave folks yndest og ellers i alle Tilfælde
saaledes acquitteret sig, at enhver med hans capacite og Forhold hvaer
været fornøiet." Da hun antager, at Indtægterne vilde blive altfor smaa,
hvis hun skulde lade Tjenesten forette ved "pure fremmede Folk" er det
hende at Vigtighed at faa Johannes Bech, der vil ægte en af hendes Døtre,
til Adjunctus, medens hun lever og til Eftermand i Tjenesten ved sin Død.
- Dette FamilieArrangement kom imidlertid ikke istand, da Magistraten i
Christiania med President Feddersen og Borgermester Støedt i Spidsen
optraadte alvorlig derimod i Promenmoria til Cancelliet af 25 Marts 1758,
hvori det heder, "at Musiquen her paa Stedet saavel ved Opvartning i
Kirken, som ellers ved andre Leiligheder og Solenniteter i den afdøde
Meyers Tid og især nu paa nogle Aar meget slet og ufuldkommen er opført,
hvorudi man ingen Forandring i Enkens Tid kan vente, om hun ikke forsyner
sig med dygtigere Folk, end hun for nærverende Tid haver." Magistraten
allegerer det ovenfor nævnte Rescr. af 31 Juli 1670, der tillægger den
retten til at antage Byens instrumentalist, og anbefaler, hvis der
allerede nu skal beskikkes en saadan, uagtet den forrige Enke lever, "en
Person navnlig Peter Høeg, der tilforn haver været som Musikantsvend hos
afdøde henrich Meyer men for nærværende Tid skal opholde sig i Kjøbenhavn;
hvilken, medens han var her, baade førte et skikkeligt Levnet og udi sin
Metier ved at informere Ungdommen og gjøre Partie ved Concerter (Der har
altsa allerede været givet Concerter her i Henrich Meyers Tid.) har aflagt
langt større Prøver paa sin Duelighed end Johannes Bech og flere." I
Henhold til denne Anbefaling optræder da Høeg, (Formodentlig en Søn eller
Slægtning af den kgl. Hofviolon Jakob Høeg, der nævnes hos Overskou, D.
danske Skuespl. I. S 134) der fra sin første Ungdom har lært og apliceret
sig til Musiquen, med Ansøkning, datert Kjøbenhavn 1 April 1758, om at
adjungeres Meyers Enke med Ret til Successsion efter hendes Død. - Fra
Cancelliet begjæres 8 April Vicestatholder J. Benzons Erklæring i Sagen,
men inden denne indløber, fremlægger Johannes Bech, den formodentlig har
følt Nødvendigheden af ogsaa at fremføre Aucotoriteter, en Attest af 22
April fra (Organisten) Johan Frederik Clasen, der bevidner, at han er
habil i Musiquen, "hvorpaa han i den Tid, han har været Svend hos
Stadsmusikanten sal. H. Meyer, har aflagt tilstrækkelige prøver baade ved
Musiquen i Kirken og i andre Tilfælde, samt er bekvem til at underholde en
god Orden til Musiguens Handthævelse og Opkomst", hvorfor han ingenlunde
paatvivler, at Byen vilde finde sig fornøiet med ham; "han er desuden en
meget skikkelig Karl og vilde blive en stor Trøst for Madame Meyer og
Familie i deres Omstændigheder." Vicestatholderens Erklæring, der
først afgaves 3 Juni, gaar ud paa, at det uagtet Rescr. af 31 Juli 1670
maa afhænge af Kongen, hvem der skal blive Instrumentalist i Christiania,
da nemlig foruden Byen selv desuden Kjøbstaden Strømsø samt Agershus og
Oplandenes Amter derfra sorsynes med Musik. Af de 2de Supplicanter skal
ellers peter høeg "efter Beretning være den bekvemmeste." han erholdt da
ogsaa kgl. Bestalling 30. Juni 1758. (Inleæg i Rigsarch.) - 31 Marts 1764
ansøger Peter Høeg pa Grund af sine Indkomsters Ringhed, og da Formandens
Enke endnu lever, og han "som Instrumentalist har forladt sin Vei og gjort
Staat (d.e. stiftet Familie) paa dette Haab", om at Betjeningen af øvre
Romeriges Musik, naar den nuværende Indehaver Karen Maria Enke af Jacob
Nilssøn Biering paa Ringerige, der er gammel og svag, afgaar ved Døden,
igjen maa faldde tilbage til den ham tilsagte Tjeneste, selv om dette sker
før Mad. Meyers Død. 16 April forlanges fra Cancelliet Erklæring herover
af Stiftsamtmand Storm, der 7 Juli afgiver den og anbefaler peter Høeg som
en habil Musicus til at erholde det ansøgte, der ogsaa før har hørt under
Byens Instrumentist. 27 Juli erholder han kgl. Bevilling herpaa.
(Wessel-Berg Rescr. og Indlæg i Rigsarchivet.)
Det omtalte Musik-Monopol for Stiftet bortfaldt ifølge Resol. af 25 April
(Cand.-Circulaire av 24 eller 29 Mai) 1800 ved de dæværende Indehaveres
Død. Ligeledes skulde Stadsmusikant- og Organist-Tjenesten i Kjøbstæderne
ved indtrædende Vacance forenes. Den Rettighed, der hittil var forundt det
kgl. Capels Medlemmer, at komme fortrinsvis i Betragtning til
Stadsmusikant-Tjænesterne, skulde fremdeles gjælde for de forenede
Bestillinger. Ifølge Magistratens Bekjendtgjørelse af 26 Januar 1841 er
Stadsmusikantens Bestilling i Christiania ganske ophævet. Praxis havde
været, at Stadsmusikanten bortforpagtede (Deraf det tidligere paa landet
brugelige Navn "Forpagtere" paa de offentlige Musikanter; jfr. ogs.
L.Roverud, Et Blik paa Musikens Tilstand i Norge (Chra. 1815). S 20-21 og
24.) sit Monopol i de enkelte Districter, og det var derfor et Beneficium
(cfr. Forordn. af 3 Juni 1803 par 14) for de indrullerede Matroser at
maatte spille paa Instrumenter ved deres Kameraters Lystigheder. I
jarlsberg Grevskab oppebar Greven 42 Rdlr. aarlig den Forpagtningsavgift
af Musiken, som Stadsmusikanten i andre Landdistricter nød, indtil Frev
herman Wedel-Jarsberg ved sin Tiltrædelse af Grevskabet frafaldt samme.
(Jfr. Wessel-Bergs Rescr. I S. 272 og Krafts Norges Beskr. II (1 Udg.) S.
769)
|